The Chemical Brothers – Dig Your Own Hole

12. apr. 2012  |  af  |  Arkiveret under Features

Unoder har glæden at viderebringe Lars K Jensens fødselsdagshyldest til Chemical Brothers legendariske ‘Dig Your Own Hole’.  For maksimal nydelse sæt da ‘Dig Your Own Hole’ på inden du læser videre. Unoder har taget sig den frihed at fjerne enkelte passager fra teksten. Fuldlængdeversionen kan læses på Lars’ blog.

Lørdag den 7. april 2012, fylder The Chemical Brothers’ album nummer to, ‘Dig Your Own Hole’, 15 år. Albummet er noget særligt for en lang række mennesker for den betydning, det fik – både for gruppen og for den elektroniske scene. For mig betyder albummet enormt meget af – selvfølgelig – de samme årsager, men også fordi det var min billet ind i den elektroniske musik.

Indtil da havde jeg tosset rundt med Oasis, Blur og andet britpop, men ‘Dig Your Own Hole’ ramte mig som en syngende lussing – skønt sang ikke er det, der er mest af på albummet. Albummet var et eminent blanding af ting, jeg ikke kendte. Nogle af dem skræmte mig (i deres voldsomhed), mens andre irriterede mig, samtidig med at andre ting fik mig hooked med det samme.

Da musikmagasinet Gaffa anmeldte albummet skrev man, at “om Chemicals gælder det, at det ikke så meget er.de ting, de sætter sammen, som det er måden de gør det på”, og det er så sandt. Igennem albummet møder man et virvar af instrumenter, sampling, vokaler og så videre. Altsammen stramt styret af de to ikke-biologiske brødre.

Albummet track-for-track:

1) Block Rockin’ Beats
Dette er stadig The Chemical Brothers-nummeret. Den berømte og berygtede basgang, som er samplet fra ’The Well’s Gone Dry’ med The Crusaders, kan de fleste genkende med det samme. Ganske vist har The Chemical Brothers haft andre hits, der har været større kommercielle succeser, men ‘Block Rockin’ Beats’ var det første rigtigt store hit fra de to.

2) Dig Your Own Hole
Titelnummeret er et nummer med fart på! Trommerne er på kanten mellem big beat (som The Chemical Brothers er krediteret med ‘opfindelsen’ af og breakbeat. Fra 2:58 til 3:47 bliver nummeret taget ned til et absolut minimum. Et semi-snerrende baggrundshyl (der kan minde om introlyden, der blev brugt på ‘Hey Boy Hey Girl’ to år senere) danner fundamentet, mens nummeret bliver bygget op og vender tilbage for fulde drøn.

3) Elektrobank
Dette nummer et et monster. Et veritabelt monster. Stemmen i starten af nummeret et et sample af den legendariske Kool Herc fra engang, hvor han præsenterede The Chemical Brothers, inden de skulle på scenen.

‘Elektrobank’ bygger og bygger. De snerrende synths, kombinationen af flere lag trommer og den hårdt arbejde basgang skaber et klimatisk nummer.

Og slutningen, o slutningen. Fra 5:51 begynder det, og gradvist tages tempoet ned, og en forbandet storladen, voldsomt rumlende, distortet og næsten hjerteforstyrrende brummen flyver os sikkert ud af nummeret. ‘Elektrobank’ er virkeligt et nummer, der tager dig ind, tygger på dig og spytter dig ud igen.

4) Piku
Jeg har i perioder haft det svært med ‘Piku’, der altid har mindet mig om ‘Playground For A Wedgeless Firm’ fra duoens første album, ‘Exit Planet Dust’. Men pludselig sad den der, og så gav det mening, og der gik et lys op for mig omkring, hvordan de forskellige lag og breakdowns i nummeret passer perfekt sammen.

Refræn’et varierer ikke meget, der kommer lidt variation på trommesporet, og der tilsættes lidt vokal-sample, som det kendes fra The Chemical Brothers.

Magien indtræffer dog først rigtigt omkring de 2:51, hvor nummeret går over i en drømmende tilstand og vender nådesløst tilbage ved 3:37. Her kommer dynamikken og dualismen (fint ord, ikke?) i nummeret til udtryk.

5) Setting Sun
‘Setting Sun’ er muligvis mest kendt for, at Noel Gallagher (dengang sangskriver og sanger i Oasis) medvirker.

Nummeret er et virvar af storladne trommer, skarpe synths (næsten sirener) og Gallaghers stemme – og det fungerer. Det tog noget tid, inden jeg vænnede mig til nummeret – som sagt var ‘Dig Your Own Hole’ en helt ny verden, der åbnede sig for mig.

Angiveligt bragte nummeret de, dengang, tre resterende The Beatles-medlemmer på banen. Via deres advokater henvendte Paul, George og Ringo sig til The Chemical Brothers med påstanden om, at nummeret samplede Liverpool-gruppens ‘Tomorrow Never Knows’. Ifølge historien blev ekspertører sat til at lytte på ‘Setting Sun’ for at bevise, at der ikke var tale om sampling.

6) It Doesn’t Matter
Lad det være sagt med det samme: Der sker ikke voldsomt meget i dette nummer. Men det der sker er til gengæld ladet med energi. En opklippet vokal-sample bliver lagt oven på trommesporene, der gradvist bliver flere og flere og større og større, især stortrommen er altdominerende. Det er ægte rave og minder os alle om de verden, som The Chemical Brothers kom, og kommer!, fra.

Nummeret slutter med en overgang til…

7) Don’t Stop The Rock
Nummeret fortsætter stilen fra ‘It Doesn’t Matter’. Det er repetitivt, det er rave – og det er solidt. Det sidste halve minut, cirka, tjener mest som bro/overgang til den efterfølgende…

8) Get Up On It Like This
Her er der fest og farver. Jeg er meget glad for dette nummer – men naturligvis endnu mere glad for den fulde udgave, som du finder som b-side til den mægtige ‘Loops Of Fury’-EP’en, som du ikke må snyde dig selv for.

Her bliver samplings kastet frem og tilbage i en sand farvelade. Hvis du er vild med dette track, så bør du også tjekke b-siden ‘Morning Lemon’, som du finder på ‘Block Rockin’ Beats’-singlen.

9) Lost In The K-Hole
Uh, dette nummer er altså også lækkert. Det er naturligvis den fabelagtige basgang, der stjæler hele billedet, men også hi-hatten, ja, er en del af signaturen for dette nummer. Dertil den baglæns stemme-sample. Love it.

Nummeret er angiveligt – eller, det er det – opkaldt efter den følelse, man får, hvis man tager ketamin og får et dårligt trip. Så får man, har jeg læst, følelsen af at være i et hul, man ikke kan komme op af. Jeg tvivler dog på, man hører så fræk en basgang nede i det hul.

10) Where Do I Begin
Hvis ‘It Doesn’t Matter’ og ‘Don’t Stop The Rock’ udgør albummets mere ensformige del, så udgør ‘Where Do I Begin’ og lukkenummeret ‘The Private Psychedelic Reel’ den storladne.

Stemmen på ‘Where Do I Begin’ tilhører Beth Orton, der også medvirkede på duoens første album. Nummeret starter stille og roligt og viser, at det ikke altid behøver være techno-fest med de to Manchester-drenge.

Omkring 2:30, cirka, begynder nummeret så at bygge. Stille og roligt. Orton gentager den samme strofe, mens lydsporene vokser under og bag hende. Og 3:13 eksploderer nummeret i trommer på størrelse med kampvogne, der triller på tværs af lydbilledet.

Til slut i nummeret tager en snerrende synth over, og guider os over i den majestætiske og kataklysmisk storladne…

11) The Private Psychedelic Reel
Præcis hvor forbandet vildt og enormt dette nummer egentlig er, gik først op for mig, da The Chemical Brothers afsluttede deres koncert i KB Hallen i 1999 med dette syretrip, der bygger op i to minutter, blandt andet med en sitar tilsat de kemikalske synths, inden det hele bliver sluppet løs, og INGEN kan forholde sig i ro.

Jeg kan huske, vi lavede noget forårskoncert, tror jeg det var, i gymnasiedagene, hvor jeg sad derhjemme og klippede noget intro sammen. Her brugte jeg starten til ‘The Private Psychedelic Reel’. Desværre fik jeg ikke lov til at gå over de to minutter – jeg havde ellers glædet mig til at høre skolens højttalere tage imod instrument- og, især, trommeinfernoet, der gør dette nummer til det nok største (målt efter lystfiskermål) nummer, de nogensinde har lavet.

Det er muligt, det er mig, der er ved at blive gammel(dags), men de laver atså bare ikke elektroniske albums, som de gjorde ‘dengang’. ‘Dig Your Own Hole’ er en rejse i musikken. Gaffa rammer hovedet på sømmet, når man skriver, at det ikke drejer sig om, hvad der bliver kastet ned i suppegryden, men i stedet om, hvordan det bliver brugt.

Og på ‘Dig Your Own Hole’ bliver alt brugt, så det maksimale potentiale bliver brugt. Og dét er en af grundene til, at vi bliver ved med at tale om og vende tilbage til dette album. Det ér et mesterværk. Punktum. Tillykke med fødselsdagen.

The Sampling Brothers
Hvis du gerne vil vide mere, om de samples, som The Chemical Brothers bruger på ‘Dig Your Own Hole’ og andre albums og tracks, så bør du besøge WhoSampled.

Der er lukket for kommentarer på dette indlæg.


Koncertkalenderen

   maj  2013 »
mtiotofls
 12345
6789101112
13141516171819
2021
Koncerter d. 21. maj 2013
  • Beach Fossils at Stengade

    Kl. 00:00

    Spillested: Stengade, København N, Denmark

    Beskrivelse: Beach Fossils

    http://www.last.fm/event/3533846+Beach+Fossils+at+Stengade+on+21+May+2013

  • Unknown Mortal Orchestra @ VEGA

    Kl. 21:00

    Spillested: VEGA

    Beskrivelse: Det amerikansk/new zealandske lo-fi indierock-band Unknown Mortal Orchestra fik massiv
    ros for deres debut fra 2011. Her blot 18 måneder efter er de albumaktulle igen og besøger i den forbindelse for første gang Danmark, når de 21. maj giver koncert i Lille VEGA med deres fantastiske liveshow.
    Læs mere: http://vega.dk/arrangementer/unknown-mortal-orchestra-10374.html
    Pris: 120 kr + gebyr

    På trods af fremragende albumanmeldelser har Unknown Mortal Orchestra først og fremmest
    etableret sig som et must see-live act, der overvælder med en intens og ekstremt karismatisk
    optræden. Bandet har siden udgivelsen af debutalbum i 2011 turneret intensivt og har herigennem
    perfektioneret deres liveudtryk og opbygget en dedikeret fanbase.

    Formidabelt debutalbum
    Unknown Mortal Orchestra blev dannet i 2010 af sanger/guitarist Ruban Nielson og består
    endvidere af bassist Jake Portrait og trommeslager Greg Rogove. De gjorde først opmærksom på
    sig selv med numrene "Ffunny Ffriends" and "How Can You Luv Me?", der blev populære blandt
    nettets musikbloggere. I juni 2011 udgav trioen så deres debutalbum, Unknown Mortal Orchestra.

    Albummet blev overordentlig positivt modtaget og fik bl.a. 8.1 af Pitchfork, der beskrev albummet
    således: ”Though obviously more camera shy than Sleigh Bells or Cults, UMO represents a similar
    merger of simple and catchy melodies lovingly marooned in a raw, buzzcut production that puts an
    emphasis on the beats.”

    Albummet vandt i 2012 Taite Music Prize, der er en årlig musikpris, som uddeles for årets bedste
    album fra New Zealand, og samme år vandt forsanger Ruban Nielson en New Zealand Music
    Award i kategorien ”Best Male Artist”.

    Nyt album ude 5. februar
    Den 5. februar udkommer så Unknown Mortal Orchestras andet album, der blot har fået titlen II.
    Forventningerne til albummet har vokset sig betydelige, og udgivelsen optræder bl.a. på Paste
    Magazines liste over 25 albums, de ser frem til i 2013. Magasinet skriver om forventningerne:
    ”And, as good as their debut was, the band is known as a necessary live experience, with fans
    anticipating even more of their personality and presence seeping into their sophomore effort on
    new home Jagjaguwar.”

    Første single fra bandets kommende album, nummeret ”Swim and Sleep (Like A Shark)” er blevet
    rigtig godt modtaget, og der er derfor al mulig grund til at glæde sig til at høre det nye album live,
    når Unknown Mortal Orchestra gæster Danmark og VEGA for første gang.

    Læs i øvrigt et interview med forsanger Ruban Nielson, der er tidligere medlem af det roste new
    zealandske band Mint Chicks, som den danske blog EarCandy har lavet HER.

    http://www.facebook.com/events/502268486478086/

22
Koncerter d. 22. maj 2013
23242526
Koncerter d. 26. maj 2013
272829
Koncerter d. 29. maj 2013
30
Koncerter d. 30. maj 2013
31
Koncerter d. 31. maj 2013