Du skal holde nytårsfest, men dine gæster er ikke nede med bands med skovmandsskjorte og skæg, hvilket ellers er det eneste, du lytter til. Ingen panik! Som en særlig nytårsservice bringer Unoder dig fem stensikre pophits fra 2011 til din nytårsplaylist.
Kl. 21: Beyoncé feat. André 3000 – Party
Sexet og laid-back. Den her er perfekt til desserten.
Kl. 23: Donkeyboy – City Boy
Når der kommer en lille smule gang i festen, kan du sætte den her på. Det er den slags nummer som lokker de smukke piger ud på dansegulvet.
Kl. 01: Alex Metric & Charli XCX – End of the World (Xilent Remix)
Det apokalyptiske tema i dette nummers tekstunivers beskriver sikkert meget godt din brandert omkring nu. Hænderne-i-vejret hooket lokker dine gæster op fra gaden, hvor de har kigget på fyrværkeri, og ind på dansegulvet igen.
Kl. 03: The Rapture – How Deep Is Your Love?
Klokken tre danser i grimt. Det er den her perfekt til med saxofonsolo og det hele. Og man kan synge med selvom man ikke har hørt den før.
Kl. 05: T-Pain feat. Lily Allen & Wiz Khalifa – 5 O’Clock
Klokken fem er det blevet tid til at danse tæt. Og så er det jo perfekt med en følsom lille perle fra T-Pain, som vi jo i virkeligheden alle sammen godt kan lide (eller er det bare mig?).
Godt nytår!



29. dec. 2011at 21:46(#)
Hov hov, jeg føler mig noget ramt lige midt på skovmandsskjorten.